Shirab drengen fra Bagdad

Shirab drengen fra Bagdad � Nippon-animation

Oprindelig titel: Arabian Nights Sinbad no Boken tegn: Shirab, Yasmina, Ali Baba, Ara, Hassan Forfatter: Shin'ichi Yukimuro Instrueret af: Fumio Kurokawa Produktion: Nippon-animation

Nation: Japan Anno: 1. oktober 1975 Broadcast i Italien: 1981 køn: Eventyr / Fantasy episoder: 42 durata: 24 minutter Anbefalet alder: Børn fra 6 til 12 år

Blandt de mange tegnefilm fra vores barndom er der en, som de ældre vil huske med kærlighed, men som uforklarligt har manglet i tv-tidsplanerne siden firserne, datoen for dens første og sidste udsendelse.

Det er "Shirab, drengen fra Baghdad" (originaltitel Arabian Nights Sinbad no Boken), en tegneserie (i dette tilfælde anime) frit inspireret af den berømte arabiske eventyrbog "The Thousand and One Nights" og produceret af Nippon Animation i 1975. Den blev sendt i Italien på Rai Uno i 1981 takket være en nøjagtig dubbing, lavet af Emi.

I de tooghalvtreds episoder, der udgør serien, fortælles Shirabs eventyr, den rastløse teenagesøn af en vigtig Bagdad-købmand, en oprørsk sjæl, der altid søger nye følelser. Shirab tilbringer sine dage med at lave problemer og drømmer om at løbe væk, men hun elsker også at lytte til de fantastiske fortællinger om sin onkel Alì Hassan, der som kaptajn på et handelsskib altid formår at fortælle mange eventyr, han personligt har oplevet rundt omkring i verden. Det er netop onkelen, der giver drengen, der vender tilbage fra en af ​​sine rejser, en talende fugl, der får navnet Yasmine, og som bliver Shirabs trofaste følgesvend i alle efterfølgende episoder. En slags klog rejsekammerat, lidt af en mor og lidt af en legekammerat, der altid ved, hvordan man siger det rigtige på det rigtige tidspunkt, hvilket ofte får den hensynsløse unge mand til at tænke, før han handler.

Shirab og Yasmine, den talende sortfugl � Nippon-animation

Fast besluttet på at leve de vidunderlige eventyr, som han indtil nu kun har hørt i adskillige historier - stykker af et liv, som han gerne vil have, men som andre lever - Shirab beslutter, mod råd fra sin far, at gå i gang med sin onkel for at starte turen til verden. Men det uventede er lige rundt om hjørnet og ikke en af ​​dem, der let kan løses. Skibet, de rejser på, angribes af en kæmpe hval, og drengen og hans onkel forlades på en øde ø. Her, efter at have mistet sin onkel på en dristig måde, bliver han nødt til at lære at klare sig alene med den eneste hjælp fra Yasmine og hendes to nye venner, Aladdin kendt som Ara og Alì Babà. En række utrolige eventyr begynder, ofte fyldt med farer og vanskeligheder, hvor han vil møde mærkelige figurer, nogle lige ud af arabiske eventyr, såsom de fyrre tyve eller Sherazade, den smukke og mystiske prinsesse. Men der vil også være plads til havmonstre, havfruer, troldmænd, men også lilliputianere og drager. Og som i enhver arabisk historie, der respekterer sig selv, bliver Shirab også nødt til at beskæftige sig med lampens geni og mange flyvende tæpper.

Men for bedre at forstå historien og handlingen er der intet bedre end at se de første episoder, der straks formår at formidle ideen om hele serien effektivt.

Det, der først og fremmest slår an, er farverne på animationerne. Alle fokuseret på nuancer af gult, orange og oker, bringer de øjeblikkeligt tilbage til den arabiske verden og overskygger endda de temmelig enkle tegninger med et barnsligt træk, der bevæger sig i rykk på en scene, der ikke er defineret og næsten blottet for detaljer. Alle funktioner, der absolut ikke har til hensigt at skjule destinationen for denne serie, rettet mod et meget ungt publikum.

Shirab drengen fra Bagdad � Nippon-animation

De første episoder er alle fokuseret på Shirabs forhold til sin familie, næsten helt blottet for kvindelige figurer. Faderen, en mand i et stykke, der drømmer om en behagelig og fredelig fremtid for sin søn svarende til sin egen, kan ikke acceptere tanken om, at sønnen ikke ønsker at følge i sin fars fodspor og fortsætte den forretning, som , gør dem til en af ​​de mest fremtrædende familier i Bagdad. Og så er der onkel Ali, der i modsætning til sin far er alt, hvad Shirab gerne vil være i livet: fri, eventyrlysten med det ønske om at rejse og opdage, hvad verden kan tilbyde, som den lille Shirab ser i hans øjne. selv i sine egne øjne hver gang han ser i spejlet. Denne kontrast skaber mange vanskeligheder for drengen, der dybest set elsker både sin far og sin onkel og gerne vil undgå at få en af ​​dem til at lide. Men livet sætter ham foran et valg, og mellem følelserne og ønsket om frihed vinder sidstnævnte. Og på trods af sin fars tydelige smerte undslipper Shirab og begiver sig sammen med sin onkel på et handelsskib, overbevist om at jagte tusind eventyr, at han vil være i stand til at fortælle sin far og sine venner, når han vender tilbage. En ny Ulysses af Joice, der, sulten efter viden, ikke kan lade være med at opfylde sin skæbne.

På lang sigt viser livet på skibet sig at være mindre let end forventet. På trods af dette holder den lille sømand ud, fordi viljen til at leve og eksperimentere er stærkere end nogen lidelse. Og der er hans onkel til at støtte og trøste ham, og denne nærhed forhindrer Shirab i at føle sig alene.

På dette tidspunkt i historien er der en første let stilistisk ændring i historien, fordi hver episode bliver en historie i sig selv, der fortæller et bestemt eventyr med en begyndelse og en slutning. Og her er det hele et CV fra gamle legender og arabiske og ikke-arabiske legender, tilpasset og revideret i detaljer, der skal forstås af børnene, der er den specifikke målgruppe, som tegneserien er rettet mod. Der er episoden dedikeret til Lilliputians med Shirab, der genskaber hvad der havde været den del af Gulliver. Men i sømandens og skibets besætningers eventyr er der også sammenstød med havmonstre og drømmemøder med fortryllende sirener (med igen nogle henvisninger til klassisk mytologi med begivenhederne i Ulysses) indtil ankomsten af ​​begivenheden at i alle børns eventyr kommer til at bryde historiens monotoni og blande kortene på bordet og derefter måske sætte alt på plads igen. En hvidhval (hvem kan ikke huske Pinocchio?), Der frigør en række begivenheder, der markerer et yderligere brud i historien: I skifter tempo, og begivenhederne følger hinanden med en anden stil med mere hastighed.

Shirab, Ara og Ali Babà � Nippon-animation

At ændre mest af alt er hovedpersonen. Faktisk gennemgår figuren af ​​Shirab en slags vækst. Skibbruddet forårsaget af hvalangrebet "kaster" derfor de skibbrudne søfolk på en tilsyneladende øde ø, men som i virkeligheden skjuler tusind faldgruber. Her er Shirab tvunget adskilt fra sin onkel, og det vil være en slags katartisk adskillelse. Efter denne tåre bliver han faktisk nødt til at lære at klare sig alene, ikke uden vanskeligheder. Men det vil være en smertefuld vækst, da udviklingsprocessen altid er i det virkelige liv

Yasmine-figuren minder derfor noget om, hvad der i europæiske eventyr - og især italiensk - er den talende cricket. Shirab vokser derfor, modnes, bliver en mand (respekterer altid det, der dog er kanonerne i børnenes historier), men fortsætter med at leve fantastiske eventyr, der faktisk tilpasser sig hans nye tilstand som en dreng, der skal passe sig selv. . Det er i denne anden del af serien, at eventyrene bliver mere "voksne", selvom funktionerne på tegningerne fortsat opretholder den barndom, der er typisk for tegneserien. Og så møder Shirab de fyrre tyve og Sherazade, men ofte har historiske tegn kun navnet og intet, der minder om den originale arabiske historie. Begyndte vi ikke med at sige, at tegneserien er meget løst baseret på "One Thousand and One Nights"?

Shirab drengen fra Bagdad � Nippon-animation

Blandt de forskellige karakterer, der optræder på scenen fra tid til anden, er især to vigtige i historiens plot og tilfældigvis vises i dette andet øjeblik af historien. De er de to små venner, som Shirab møder på øen, og som vil holde ham selskab i vanskelige og glade øjeblikke. Også i dette tilfælde respekterer de to tegn lidt, hvad der er spillet af dele, og er et koncentrat af stereotyper og veldefinerede karakterer uden nuancer, der let kan genkendes - og forstås - af offentligheden for de små. I manuskriptskrivernes intentioner er der altid behov for noget beroligende, og i dette tilfælde er sikkerhedsdelen dækket af Ari og Ali, som også respekterer traditioner i deres navne.

Men lad os fortsætte med vores historie. På trods af de mange oplevede oplevelser, som Shirab drømte om inden han gik, går hans tanker altid til sin far og onkel. Hvad vil hans gamle forælder gøre i Bagdad? Og hvad skete der med onkelen? Vil hun være i stand til at finde det?

I sidste ende er den lykkelige afslutning et must. Alle begivenheder får deres lykkelige afslutning, som vi dog ikke afslører for ikke at ødelægge overraskelsen for dem, der aldrig har fulgt tegneserien.

"Shirab, drengen fra Baghdad", på trods af historiens enkelhed, har dog sin egen charme og indeholder nogle overraskelser. Blandt de nysgerrigheder, der skal rapporteres, er navnet på hovedpersonen, der har gennemgået en flot transformation. I den oprindelige version var drengens navn Sinbad, men på grund af copyrightproblemer i den italienske version blev det på tidspunktet for oversættelsen ændret til Shirab. Navn, der også bevares i initialerne.

Serien, som, som vi allerede har sagt, hovedsageligt henvender sig til et publikum af meget unge tilskuere, behandles detaljeret lidt under gennemsnittet sammenlignet med datidens standarder (serien blev sendt i Italien for første gang. XNUMX'erne). Samlet set virker emnet desuden ikke særlig original, og historierne er stort set hentet fra gamle historiske fortællinger og eventyr, omend med en vis tilpasning. Der er meget lidt rigtig nyt og oprettet ad hoc.

Fra serien blev derefter trukket en stor merchandising bestående af bøger, tegneserier, klistermærker og meget mere. Selv om serien på det tidspunkt fik stor interesse, er episoderne af tegneserien uforklarligt aldrig blevet genoplivet i de senere år, måske fordi det - i modsætning til andre tegnefilm - anses for unge moderne seere for naive i historien og nok simpelt selv på tegningerne, der ikke er på samme niveau som en anden berømt Nippon Animation-tegneserie, Theabe Maia.

Shirab, drengen fra Baghdad, repræsenterer en ideel måde, der ikke længere eksisterer selv i moderne tegnefilm, en verden, hvor de gode fyre er rigtig gode - og i sidste ende vindere - og de onde er hele vejen igennem og uden mulighed for forløsning. Et vintageprodukt, der udtrykker værdierne fra den tidsalder og det samfund, og som er værd at følge, hvis kun fordi seeren ikke vil være bange for at blive konfronteret med ubehagelige overraskelser. Handlingen er allerede set og levet, men hvem siger, at twist altid er nødvendigt for fuldt ud at kunne nyde en tegneserie fra andre tider?

Shirab the Boy fra Baghdad copyright Nippon Animation og rettighedshavere. de bruges her til kognitive og informative formål.